Gedeost-skum/Espuma

De sidste danske figner er i haverne om efteråret, og de passer perfekt til gedeost. En lækker "prestarter" eller forret som vil imponere selv en garvede masterchef tv seer...

Opskriften passer til ½liters sifonflaske

Ingredienser:

  • 250 g gedeost med urter
  • 125 g syrnet fløde
  • 125 ml piskefløde
  • 45 ml olivenolie
  • Salt 
  • Peber
  • Sukker

Tilberedning:
Blend gedeost, olie og den syrnede fløde samt krydderier til massen er helt jævn. Hvis ikke du kan få den helt glat kan du eventuelt passere den igennem en sigte. Rør det i fløden, så blandingen får en kompakt konsistens. Kom den i en sifonflaske med en lattergas patron og ryst kraftigt. Lad den køle af i køleskabet i minimum 1 time inden brug

Serveringsforslag:
Server på nødde- eller fuldkornsbrød, med friske figner fra haven, eller figner som du har varmet let i ovnen med honning.

Fordobl ingredienserne til en 1 l sifonflaske og anvend 2 stk patroner. Ryst kraftigt efter hver patron. 

0 mins

Brug filteret til højre for at søge eller søge feltet oppe i vestre hjørne

165 opskrifter og artikler